Til Vingårde/Châteauer

          Kældervin         
Grand Vin de Provence


Château Beaulieu

Châteauet er på 220 ha og beliggende i det store uvirksomme vulkankrater, "La Trévaresse", i en højde af 350 m. Domainet er i stor udvikling i regionen med betegnelsen "Coteaux d'Aix-en-Provence". Beliggende i regionen Lubéron i Provence med udsigt over Durencedalen med Silvacane Abbediet og Roque d'Anthéron er stedet et perfekt område til vindyrkning. Bjergsiderne vender imod nord og syd, men hovedsageligt mod vest. Hertil kommer, at jordbunden er kalkholdig ler, og en stor del af vinmarkerne er plantet i vulkansk aske, som er karakteriseret ved tilstedeværelsen af basalt, hvilket giver vores vin en unik kvalitet.

Vores dyrkning er traditionel og kommer fra årvågen landbrugserfaring. De mest dyrkede druer nævnt med den vigtigste først er Grenache, Cabernet Sauvignon, Syrah, Cinsault og Mourvèdre for røde og rosé vine , samt Sauvignon, Vermentino, Ugni Blanc og Clairette for hvide vine.

Hver drueart bliver plukket på toppen af modningen mellem begyndelsen af september og slutningen af oktober. Vi praktiserer "vendanges en vert" (En metode, hvor man plukker grønne druer af omkring midten af juli) for at begrænse udbyttet og forøge koncentrationen og dermed kvaliteten af vores vine.

Beaulieus andet vinslot, Domaine Robert, befinder sig i åbne, stenede højdedrag. Vinslottet dyrker på de 22 ha traditionelle druer, fortrinsvis Grenache, Syrah og Cabernet Sauvignon til røde og rosé vine samt Sauvignon, Ugni Blanc og Rolle til hvide vine. Nogle af vinplanterne er over 25 år gamle. Druerne er produktet af vinplanter dyrket efter økologiske metoder (ECOCERT sas F.32600).

Vinfremstillingen. Château Beaulieus produktion af vin kommer i nærheden af 12.000 hl pr. år. Vinen er kategoriseret som A.O.C. Appellation (en garanti for oprindelse) A.O.C. d'Aix-en-Provence (85%) og vin de pays eller forskellige vine (vine som benævnes med den dominerende drue i vinen).

Alle vores druer bliver behandlet separat i vores rustfrie ståltanke under kontrolleret temperatur.

Når druerne til hvidvin og rosévin er blevet strippet og pneumatisk presset, bliver saften med det samme afkølet til en temperatur på 12ºC, og mosten bliver efterladt i temperaturregulerede beholdere. Den tilbageblevne most gæres derefter i en temperatur på 16ºC til 18ºC.

De mere modne røde druer bliver også fyldt på vinfremstillingstanke af rustfrit stål efter at være strippet og reguleret ved en temperatur på omkring 25ºC ifølge traditionelle metoder. Vinen bliver derefter med hævert fyldt på andre tanke for at fjerne urenheder ved udblødningen, hvilken kan tage fra 6 til 25 dage for vine, som har behov for at ældes. Vinene bliver derefter blandet i løbet af vinteren.

De bedste moste fra hver drueart bliver gæret i egetønder, hvor de bliver i en periode på 12 måneder. En presning hver tiende dag tjener til at fjerne enhver smattet substans eller urenhed, som er tilbage i vinen efter modningen.

Al vin bliver lagt på flasker på Châteauets område ved brug af det bedste udstyr.

Châteauets speciale er Vin Cuit. Læs mere om denne specialitet her.


 

 

Til Forsiden                              Til Vingårde/Châteauer                                   Til Top
© 2006 - Kældervin.dk