Til Vingårde/Châteauer

          Kældervin         
Grand Vin de Provence


Vinhuset VignAmato

Vinhuset VignAmato, som ligger i San Paolo di Jesi i regionen Marche, blev stiftet i 1952 af Amato Ceci, som drev det sammen med sin hustru Maria indtil 2002. Da var det blevet tid til, at Amatos søn, Maurizio Ceci, overtog driften af vinhuset.

Siden begyndelsen har VignAmato været en betydende producent af den hvide Verdicchio dei Castelli di Jesi, som fremstilles af Verdicchio druer, der vokser på skråningerne op til den gamle borgruin ”Castelli di Jesi”, en 1200-tals borg, som dengang havde stor betydning for bevogtningen af området.

Sammen med sin hustru Serenella har Mauricio Ceci sat som mål at fremstille vine af højest mulig kvalitet. I dag fremstilles der, udover 4 varianter af Verdicchio dei Castelli di Jesi, heraf 1 sød variant, også 2 rødvine samt en uovertruffen olivenolie.

De røde vine er en DOC Rosso Piceno og en DOC Rosso Esino. Begge er fyldige og bløde rødvine i Abruzzo-stil.


 

Az. VignAmato, Campalliano, Rosso Piceno, 2001

Navnet ”Campalliano” stammer fra en vigtig borg fra det 11. århundrede. I dag ligger ruinerne på grænsen mellem San Paolo og Staffolo. På markerne tæt ved denne ruin modnes druerne helt perfekt, og kun de bedste klaser bliver, efter håndhøst, sorteret fra til denne vin. Druerne presses let og gæres i temperaturkontrollerede tanke med daglig presning.

Vinen lagres 10-12 måneder på franske barriques og derefter minimum 6 måneder på flaske, inden de frigives til salg.

Farve:        Mørk rubinrød med granatrødt skær.

Duft:          Tæt og elegant med noter af krydderier og røde bær.

Smag:        Tør, kraftig og med elegante tanniner.

Druer:       Montepulciano, Sangiovese, Cabernet Sauvignon, Merlot.

                  Slottet anbefaler, at den serveres ved 20°C til krydrede pølser, rødt kød, grill og hårde oste.


Az. VignAmato, Rosolaccio, Esino Rosso, 2003

En karakteristisk vin fra dette område, blandet af Montepulciano, Sangiovese, Cabernet Sauvignon og Merlot. Vinificieringen  i temperatur-kontrollerede ståltanke bevarer friskheden og elegancen i vinen. Lagring på barriques giver vinen en ekstra finish og en langvarig blød smag.

Farve:        Mørk rubinrød.

Duft:          Tæt og frugtrig duft med noter af krydderier.

Smag:        Tør, mellemkraftig og med bløde tanniner, som gør den til en harmonisk og velsmagende vin.

Druer:       Montepulciano, Sangiovese, Cabernet Sauvignon, Merlot

                  Slottet anbefaler, at den serveres ved 20°C til pasta og retter med ris og kødsauce, stegt eller grillet kød samt til hårde oste.


Az. VignAmato, Versiano Verdicchio dei Castelli di Jesi Superiore, Bianco 2004

Versiano er lavet på druerne fra husets absolut bedste marker. Navnet stammer fra området, hvor markerne ligger, og som før år 1000 tilhørte slottet San Paolo. Høsten er 100% manuel og foretages i flere tempi og kun i små kurve for ikke at ødelægge druerne. Efter en let presning opsamles ca. 50% af mosten til det videre forløb, som omfatter  gæring med særligt udvalgte gærtyper. Herefter hviler vinen på bundfaldet indtil foråret, hvor den filtreres let, inden den hældes på flasker. Den færdige vin kan sagtens holde sig i adskillige år.

Farve:        Strå-gul med grønne reflekser.

Duft:          Kompleks og intens duft med en snert af blomster.

Smag:        Tør, blød og harmonisk smag med noter af fersken og æbler. God eftersmag.

Druer:       100 % Verdicchio.


Az. VignAmato, Valle delle Lame, Verdicchio dei Castelli di Jesi Classico, Bianco 2005

Valle delle Lame er opkaldt efter vinmarken, hvor druerne er høstet. Marken ligger på Via Valle delle Lame i kommunen San Paolo di Jesi. Jordbunden her er særligt lerholdig. Vinen presses let og lagrer i kort tid på bundfaldet som det sig hør og bør for en rigtig Verdicchio.

Farve:        Strå-gul med grønne reflekser.

Duft:          Delikat og intens duft med en snert af blomster.

Smag:        Tør, kraftig og velsmagende frisk med en let bitterhed i eftersmagen.

Druer:       100 % Verdicchio.

Slottet anbefaler, at den serveres ved 10-12°C til forretter med fisk, pastaretter eller lyst kød.


Az. VignAmato, Antares, Late Harvest

Fra husets ældste vinstokke høstes druerne først i begyndelsen af november. Deraf betegnelsen ”Late Harvest”. Efter høsten tørres druerne på tremmer i 6-10 uger. Efter nænsom presning gæres mosten i barriques i ca. 10-12 måneder. Herefter modnes vinen på flasker i 6 måneder under nøje temperaturkontrol.

Farve:        Dyb gylden med reflekser af kobber. 

Duft:          Kompleks æterisk med intens duft af blomster.

Smag:        Sød, harmonisk og blød smag med en meget karakteristisk eftersmag.

Druer:       100 % Verdicchio.

Slottet anbefaler, at den serveres ved 14 °C til frugttærter og lette hvide oste.


Til Forsiden                                   Til Vingårde/Châteauer                                     Til Top
© 2006 - Kældervin.dk